1693002704302921
Løb for Ungdommens Røde Kors
Armin Ehtesham Aarhus C FERIELEJR OG WEEKENDLEJR

Løb for Ungdommens Røde Kors

Da jeg var otte år gammel, blev jeg sendt på bondegårdsferie i Ribe igennem Red Barnet. Det var en kæmpe oplevelse, hvor hver dag bestod af nye indtryk. Som et ungt barn der kom fra betonkvarteret i Gellerupparken i Århus, og som en dreng der kun havde været i Danmark i fire år, var det en stor oplevelse. Igennem folkeskolen kom jeg flere gange på feriekoloni på Ahl Strand i sommerferien. Her stod en flok engagerede frivillige altid klar til at give os unger en fantastisk uge med aktiviteter og fællesskab. Disse oplevelser har jeg aldrig glemt, og dét gjorde det nemt for mig at involvere mig i Ungdommens Røde Kors ferielejre som frivillig, da jeg selv var blevet voksen. De seneste fem år har jeg tilbragt uge 29 med Lejr Opturen, hvor 70 børn og 40 frivillige hver gang får oplevelser for livet. Hvert år sender Ungdommens Røde Kors 1200 børn afsted på en ferielejr, så de kan komme tilbage efter sommerferien med minder og fortællinger, som de kan dele med klassekammeraterne. Hvert år bruger hundredevis af frivillige tusindvis af timer på at planlægge aktiviteter, lægge budgetter, søge fondsmidler og afholde lejrene. I år vil jeg prøve en alternativ måde til at indsamle penge til Lejr Opturen. Det vil jeg gøre ved at kombinere mine to vigtigste fritidsinteresser; motion og frivilligt arbejde. 21098 meter er den strækning, jeg skal tilbagelægge den 24. juni 2018. 21098kr er målet for indsamlingen – det er én krone per meter. Hvis du har lyst til at sponsorere udsatte børn og unges ferieoplevelser og hjælpe dem med at få minder og venner for livet, kan du donere her på siden. Følg én dag på ferielejr: https://www.youtube.com/watch?v=uJVAx3WaFJ0 Jeg håber I har lyst til at være med! De bedste hilsener, Armin

Indsamlet beløb:
Mål: 21.098 kr.
Periode:
23-11-2017 13-07-2018

Aktivitet

Donationer:

Seneste donationer

{{don.Amount | number:0}} kr.
{{don.Name}}
{{don.Message}}
Løb for Ungdommens Røde Kors
Armin Ehtesham
{{don.MessageAnswer}}
Der er ikke foretaget donationer til denne indsamling endnu.
Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close